Om os og ideen

Mændene bag fælden

Steen Schock og Henrik Bjørner Søe.

Vi, Steen og Henrik, har kendt hinanden i 40 år. Vi var spejdere sammen i Hvidovre og har siden holdt sammen. Vi bor nu i henholdsvis Bispebjerg og Gentofte.


Ideen bag fælden

Tilbage i 2007 havde vi begge en forfærdelig masse dræbersnegle i vores haver. Det ville vi gerne gøre noget ved. Ingen af os syntes dog, det var særligt lækkert at bekæmpe dem med kogende vand eller genbrugsfælder, der blev slimede og ulækre. Vi brød os heller ikke om at fylde vores haver og andre snegle med gift. Så vi måtte finde en anden løsning.

Vi begyndte derfor at udtænke vores egen fælde til dræbersnegle. Vores krav var, at vi skulle undgå at røre ved fælden og sneglene, når først fælden var sat ud. Derfor opfandt vi en hygiejnisk og nemt anvendelig engangsfælde til bekæmpelse af dræbersnegle. Det eneste der kræves ud over fælden er et lokkemiddel.

Når fælden er sat ud og er blevet fuld af snegle, vippes den med en pind så lokkemidlet løber ud. Herefter kan man snildt med samme pind løfte den over i skraldespanden uden at komme i berøring med de slimede snegle eller fælden.

Når et problem viser sig og bliver kombineret med opfindsomhed og ihærdighed, kan der komme rigtig gode ideer ud af det. Måske det var de mange udfordringer vi sammen løste som drenge, der gjorde at dette spændende projekt blev realiseret. 

Det er lykkedes os at lave et produkt, som lever op til vores egne krav til bekæmpelse af dræbersnegle. Fælden har hjulpet os begge med effektivt at bekæmpe dræbersnegle i vores haver. Vores fælde har vi kaldt for "Dræber-snegle Fælden".

Vi håber, I vil have gavn af vores dræbersneglefælde, så jeres haver kan blive fri for dræbersnegle.

Venlig hilsen
Steen og Henrik